Brønderslev Lystfiskeriforening har omkring 40 km kilometer attraktivt fiskevand i Ryå og Nørreå  samt Kraghede søen. Der varierer fra små bække, brede åer og adgang til sø fiskeri. Desuden har medlemmer af foreningen adgang til at fiske på Sammenslutningen Nedre Ryå`s fiskevand på de yderste 20 km af åen.

 



Ryå-vandsystemet, som er blandt de 10 største i Danmark, har en god bestand af havørreder og en langsomt voksende bestand af bækørreder. Der fanges enkelte laks i åen, hvor en fisk på 135 cm fanget ved el-fiskeri, har været den største. I den nedre del af åen kan man fange godt med gedder og aborre. Der er også en stor bestand af fredsfisk som brasen og skallere. Ål er der ligesom alle andre steder ikke så mange af.

Vandløbene er på næsten alle strækninger hårdt reguleret, men grundet god vandløbsvedligeholdelse er der alligevel mange skjulesteder for fiskene.

Mange strækninger kan i sommerperioden være svært tilgængelige p.g.a. meget høj vegetation på bredderne. Dog slår foreningen stier på nogle strækninger, så børn og ældre bedre kan færdes. Disse strækninger bliver derfor befisket mest. Andre strækninger kan være lidt utilgængelige, men her bliver der alligevel ofte taget mange fisk, og lidt hen på sæsonen har lystfiskerne trådt stier, så det bliver lettere at komme frem.

Det ser ud til, at havørrederne om sommeren hurtigt svømmer op til Brønderslev, hvis det er en varm sommer. I mere våde og kølige somre, er fiskene mere jævnt fordelt over hele åen. Havørreder kommer op i åen fra begyndelsen af maj og indtil fredningen begynder d. 16. november. Der fanges en del havørreder på tørflue i begyndelsen af sæsonen, medens det senere er mere almindeligt at fiske med vådflue. Det mest hyppige er dog at fiske opstrøms med spinner.

Bækørredbestanden er i bedring, og flere fluefiskere er igen begyndt fiske målrette med tørflue efter denne fisk. Det gælder oppe omkring Brønderslev. Det er kotymen, at man genudsætter bækørrederne, selvom de er over mindstemålet i foreningen på 35 cm. Fiskeriet foregår fra midt i april til lidt hen i oktober.

Gedde og aborrefiskeriet foregår mest på Nedre Ryå`s fiskevand. Her kan der på gode dage tages mange gedder, og om vinteren kan der nedstrøms Åbybro fanges godt med store aborrer. Her skal man huske på fredningen af ørrederne.

Medefiskeri efter brasen og skallere foregår mest på Nedre Ryå´s vand ved Toftegårds Bro. Her har der tidligere været afholdt dele af danmarksmesterskabet i medefiskeri.

 

Næste senior arrangementer

tirsdag 21. november 2017
Klubaften - Ørredcuppen
fredag 24. november 2017
Julefrokost
tirsdag 28. november 2017
Klubaften - Fluebinding v. Mads Birkholt
tirsdag 5. december 2017
Klubaften - Fluebinding v. Mads Birkholt
lørdag 9. december 2017
Gydevandring

Næste pensionist arrangementer

lørdag 9. december 2017
Gydevandring

Gællespalten 2017 September

 

facebook

© 2017 - Brønderslev Lystfiskeriforening.