Jeg blev i dag kontaktet af lodsejer Knud Thing, som fortalte, at jægerne, på hans jord ved hans vådområde, under deres jagt på marken havde mødt en lystfisker 200 m fra åen.
Det er selvfølgeligt meget farligt at færdes ude i landskabet, især når bukkejagten lige er gået ind. Man kan let komme ud for en fatal vådeskudsulykke. Desuden er det ødelæggende for den kostbare jagt, hvis byttedyrene skræmmes væk af folk, der ubetænksomt bevæger sig rundt i terrænet. Det svarer til, hvis en anden lystfisker blot kommer vadende op langs åen og skræmmer den fisk, man selv i timevis har siddet og ventet på. Her må vi lystfiskere og jægere tage hensyn til hinanden.
Jeg skal minde om, at BLF´s medlemmer kun må benytte en smal sti langs åen, når vi skal udøve vores fiskeri. Vi må altså ikke benytte stier, sprøjtespor eller andet inde på markerne, for at komme til åen.
For at undgå ulykker, skal jeg gøre opmærksom på, at bukkejagten starter d. 16. maj - 15. juli og rådyrjagten igen fra d. 1. oktober- 31. januar.
Andejagter er fra d. 1. september- 31. december.
Fasanjagten er fra d. 1. oktober- 31. december dog må fasanhaner skydes til d. 31. januar.
Harejagten er fra d. 1. oktober- 15. december.
Det vil være klogt at holde sig disse jagt tider for øje, når man beslutter sig for at tage ud at fiske. Især bukkejagtens begyndelse er vigtig for jægerne, så her skal man passe særligt på og vise hensyn. Desuden er det klogt at holde sig godt nedenfor brinken, for at undgå vådeskud.
Formand for BLF.
Jens Andersen.
Mange af vores lodsejere har lejet deres jagt ud til jægere, som ofte betaler store summer for denne jagt.
Da vores medlemmer ofre færdes på de samme arealer som jægerne, bør vi udvise hensyn og ikke genere jagten. Desuden bør vi også være synlige, så jægerne kan se os og derved undgå jagtulykker.
Man bør kende de mest normale jagttider, så man ikke lige går ud, når de meste eftertragtede jagter starter; f.eks. når bukkejagten går i gang, er det voldsomt forstyrrende for jægerne, hvis nogen tramper igennem deres revir under morgen- og aftenjagten.
Herunder følger de mest gængse jagt tider i vores område. Medlemmerne bør orientere sig om dem og tilrettelægge deres fiskeri, så man ikke forstyrrer jagten og tillige undgår jagtulykker.
Råbuk: 16/5- 15/7 og 1/10- 31/1
Rå med lam: 1/10 – 31/1
Krondyr: 1/9- 31/1
Hare: 1/10- 15/12
Ænder og gæs: 1/9- 31/12
Agerhøns: 16/9- 15/10
Fasanhøns: 1/10- 31/12
Fasanhaner: 1/10- 31/1
p.b.v.
Jens Andersen.