Havbillede

Nedgængerens forlis

De første uger i havet er de farligste for havørreder

Når havørreder vender tilbage til havet efter gydning, har de stor risiko for at dø i løbet af de første tre uger. 

DTU Aqua har som de første lavet en detaljeret undersøgelse af adfærden hos havørreder, der vender tilbage til havet efter at have gydt i deres hjem-vandløb. Oplysninger om de fisk, der overlevede hele opholdet i havet, er tidligere omtalt på fiskepleje.dk (find link under "Læs mere" nedenfor). Nu har DTU Aqua set nærmere på data for de fisk, der døde i havet, og der kan derfor nu føjes flere brikker til puslespillet om havørredens marine liv.

Data viser, at de første uger i havet er forbundet med stor fare for de voksne ørreder, der bevæger sig mod saltvand efter endt gydning i et vandløb – de såkaldte nedgængerørreder. Ud af de 21 nedgængerørreder, der døde af naturlige årsager i undersøgelsesperioden, døde 19 indenfor de første tre uger i havet. Omvendt var der kun to havørreder, der døde af naturlige årsager efter mere end tre uger i havet. Dette antyder, at en voksen dansk havørred, der overlever de første uger i havet, har gode chancer for at overleve til næste gydning, hvis den kan undgå at blive fanget. 

Læs hele artiklen fra fiskepleje.dk