IMG_2410.JPG

Resultat af første etape af årets elfiskeri

De var der godt nok - Havørrederne

I år var vi så heldige at have fået lov at elfiske på stykkerne neden for Jerslev Bro, som vi normalt ikke må fiske på. 

Elfiskegrejet blev pakket og klart gjort i Dybetsgade fra 7.00 og kl 8.00 stod vi ved Jerslev Bro og kunne sætte bådene i vandet omkring 8.30 tiden.

En smule nedbør aftenen inden betød at strømhastigheden og vandstanden nærmest var perfekt. Folkene med stagerne behøvede kun at korrigere og placere bådene lige. Uden vandstigningen kunne det godt have været en udfordring at nå til hovedvejen.

Der viste sig at være okay med fisk ned til hovedvejen. Ialt blev der taget ca 45 fisk, hvor der blandt andet var en fin laks på 77 cm imellem. Desuden var der en del bækørreder mellem 20-35 cm, hvilket lover godt. 

Lars med en hunlaks på 77 cm

På sidste halvdel af turen, Hovedvejen til Søndergade, blev til lidt færre fisk og vi endte ud på en total på 76 havørreder og 24 bækørreder. 
Vi så og missede en rigtig stor hanfisk omkring de 90 cm, stor og rød. 
Desuden fik vi to mindre helt, seks gedder der nu svømmer i Kraghede Søen og dagens sjove fangst, fire skrubber. Til stor morskab, da Gert skulle notere art og længde. 

Selvom resultatet var i den bedre ende ift. hvad man kunne have frygtet med indeværende sæson i mente, så skal vi elfiske en gang mere. 
Det er den 17. november kl 8.00 fra Ø. Hjermitslev til Manna By

Vel mødt! 

Galleri fra dagen