Igennem de sidste 15 år har jeg og en fiskekammerat haft en tradition med at rive en uge ud af kalenderen først på sommeren for at fiske efter bækørreder i elve og søer uden for landets grænser. Det er blevet til flere ture til Færørene, Skotland og Sverige.
I takt med at småbørn har meldt deres ankomst har det dog været en udfordring at få opbakning til at rejse steder hen uden mobildækning, når der har været højgravide eller nyfødte børn hjemme på matriklen. 
Det resulterede i 2016 i at ”fiskeugen” blev reduceret til en weekend i baghaven, det vil sige, Ryå og Nørreå. Efter lidt hurtig planlægning blev det besluttet at majfluefiskeriet, som jeg havde pralet højt og flot med, skulle forsøges i starten af juni, og vildmarksovernatningen måtte klares i telt ved Kraghede sø.
Fredag aften, efter flyveturen fra Bornhom var klaret og den obligatoriske ”Velkommen-til-øl” var drukket, smed vi #3 fluestængerne bag i bilen og begav os ud på den 15 minutters lange rejse til Jerslev Bro. Vel ankommet blev vi mødt af, hvad der i fiskelitteraturen betegne som, et ”Blanket hatch” af majfluer. Luften, og vandet, var tykt med det store smukke insekter, og opstrøms kunne man se ringende fisk jævnt spredt over hele strækket.
Med slet skjulte eder og forbandelser over at vi havde spildt tiden med øl drikkeri og hilsen på familien, blev stængerne rigget til på rekordtid. På vej ned til åen blev vi mødt af en snotdryppende, og på nippet til grædefærdig, fluefisker, der var så hårdt ramt af høfeber at han blev nødt til at tage hjem. Givet hans tilstand skulle han nok være kørt for et par timer siden, men i den slags situationer holder man ud til man segner. Efter de obligatoriske løgnehistorier og knæk og bræk, satte vi i gang.

Vi begav os endelig på jagt efter ørrederne og ikke mange minutter senere var jeg hægtet på en fin fisk. Med bævende hænder blev fisken fightet ind til brinken, for at konstatere at den rigtigt gode bækørred ”bare” var en havørred. Fisken blev, med slet skjult skuffelse, sluppet fri igen og drømmen om den STORE bækørred på majflue var endnu ikke indfriet. 
Mørket faldt snart på, og ikke flere store ørreder lod sig overliste. Vi begav os ud på den lange vandretur (300m) til Kraghedesøen og lagde an til en omgang rågeunger over bål, med flødesovs, bacon og svampe (bare fordi det er primitivt må det jo gerne være godt).

Inden det blev helt mørkt, skulle der da lige kastes en enkelt gang eller to til de ringende fisk i søen. En enkelt fisk blev hængende, og stor var overraskelsen da en ganske anseelig rudskalle kom på land.... Jow jow, ny art på cw-et.

Lørdag morgen startede med en dukkert i søen for at ryste de værste tømmermænd af sig. Det gode ved tørfluefiskeri er, at klækningerne sjældent starter om morgenen, så man har det meste af en formiddag til at blive god igen, uden man behøver at stresse over at man ikke fisker. 
Ved middagstid fortsatte vi fiskeriet igen, og igen startede vi ved Jerlslev bro og kæmpede os opstrøms, en på hver side af åen. Forventningerne var ikke skruet så voldsomt op, det var vindstille, høj solskin og tæt på 27 grader varmt. Der var dog ringende fisk at kaste til, men ikke mange.
Pludselig hører jeg råb og ballede bag mig, og kan se at min kammerat har kroget noget af grov kaliber. Jeg løber hen overfor hvor han står, og begynder straks at bande... Forbi mig svømmer den største bækørred jeg nogensinde har set, hægtet fast til en fix lille #3 Thomas & Thomas fluestang, der er flexet helt ned i korken, og..... Fangstnettet ligger ved bilen, for hvem fanden har brug for fangstnet til bækørredfiskeri. Lynhurtigt bliver bukser, sko og strømper smidt og jeg hopper i åen for at aggere fangstnet. Det lykkedes at håndlande fisken og vade over åen til en overlykkelig fiskekammerat. Bækørred.... 51cm.... Fanget på majflue....... Vi lader billedet tale for sig selv!

Da billederne var taget, fisken genudsat og jubelen havde lagt sig, fortsatte vi vandringen opstrøms. De mange fisk fra aftenen før, var som sunket i jorden, men efter en længere vandring, lykkedes det at spotte endnu en ringende ørred af god størrelse. Heldigvis havde denne ørrred læst de samme bøger som mig, så en korrekt placeret majflueimitation resulterede hug, landing, billede og genudsætning. 

Tiden var til at prøve et andet stræk, og denne gang skulle Nørreå ved Tolstrupvej have et forsøg. En lang vandring langs åen resulterede i et par pæne bækørreder, men intet fantastisk.

Vi begav os til Nørreå ved Saltumvej og kunne hurtigt se at vi ville få problemer med at fiske på samme side, så igen valgte vi hver vores side, så alle fisk kunne spottes og den med de bedste chancer for at komme på kastehold af fisken fik første forsøg.

Efter små 100m opstrøms vandring spottede vi en rigtig god fisk igen. Min kammerat var stadig en smule høj ovenpå hans personlige rekord fra tidligere, så storsindet lod han mig få første forsøg. 
Perfekt præsentation og min majflue forsvandt i en nydelig hvirvel. Jeg strammede linen op, og min lille blomsterpind bukkede HELT i bund. Ingen tvivl, endnu en personlig rekord var kroget i den anden ende. Efter en tung fight, hvor fisken IKKE ville mod overfladen og et par hjertestopfremkaldende øjeblikke hvor den sad fast i grøden, lykkedes det os at få fisken under kontrol ved brinken. Jep, personlig rekord, 51 cm igen....

Hvad fanden skal man fange nu for at få pulsen op... Efter en smøg, en masse highfives og generel eufori, fortsatte vi opstrøms. Grundet kraftig vegetation på brinken var det næsten umuligt at se særligt langt opstrøms, og i stedet blev de ringende ørreder spottet med ørerne. Igen viste det sig at være en perfekt løsning at gå på hver sin side af åen, da vi skiftevis kunne spotte for hinanden, og fortælle om fluen drev rigtigt, da det var umuligt at se fluen selv. Det blev til flere gode ørreder over 40 cm over de næste timers fiskeri. 

Min makker havde kroget en ørred, og da jeg så den svømme forbi mig, med fluen i kæften, kunne jeg berolige ham: ”Bare rolig, den er ikke så stor, kun knap 40......” Det mest sindsyge var, at vi begge mente det. Normalt er den slags bækørreder noget man er parat til at sælge sin førstefødte for, men vi var blevet forvænt i løbet af et par timer.

Turen sluttede af med at forsøge fiskeriet I Ryå ved Manna Mosevej. Det var sidst på dagen da vi parkerede ved broen, og straks kunne vi se masser af ringende fisk. Lynhurtigt startede jeg med at fiske til, hvad jeg mente måtte være en god fisk, lige nedstrøms broen. Fisken tog et par drivende majfluer, ganske uelegant, stoppede, og fortsatte nogle meter længere opstrøms. Alle mine forsøg på at narre den, blev dygtigt ignoreret. Jeg bevægede mig længere og længere opstrøms sammen med fisken, hvorefter jeg til sidst opgav, og overlod det til min kammerat at forsøge. Et kast, og gud-hjælp-mig om den ikke tager hans flue. Fisken tager fluen hårdt, og beslutter sig øjeblikkeligt for at undersøge om vandkvaliteten omkring Øster Hjermitslev er bedre. Uden en chance for at stoppe fisken, flår den hele fluelinen af hjulet og et godt stykke ind i backingen, inden den sprænger forfanget på vegetation under modsatte brink, laaangt opstrøms. Som man siger, så er den man ikke fik, altid den største, mon ikke en havørred.

Turen bød ikke på flere fisk efter den øvelse, men den weekend efterlod os med en tur, som vi nok aldrig kommer til at opleve igen. Efter at have rejst det meste af Skandinavien rundt, i jagt på store bækørreder fandtes de i min egen baghave.

Som min kammerat bagefter opsummerede den fantastiske weekend:

Fangsterne var på tørflue hele vejen igennem - fra den fede karusse til den store mistede havørred! Den ene majflueimitation var noget gul, den anden var klædt i krage i stedet for de mere ædle fjer fra den franske agerhøne. Alligevel var vi konger for en weekend! Aldrig før har vi taget bækkere over de 40 på tørflue, hvor det ikke gjorde noget, at billedet aldrig nåede at blive taget. Fangsterne blev: to gange ramte vi 51cm - én til hver. Og så var der alle de andre: 44cm (den havde vi målebånd på) samt fire andre på 40+ Aldrig igen vil vi kunne sige: "Vi tog flere over 50 end under 20 og flere over 40 end under 30" 

Knæk og Bræk derude...
Majfluerne klækker lige om lidt!!