Optællinger markeret med "-", betyder at disse gydepladser ikke er besigtiget dette år.

Tryk på linket for hver enkelt gydebanke for adgang til yderligere data. Under skemaet er der yderligere kortmateriale. Komplet gydestatistik fra 2005 og frem.

De "*" markerede med rød baggrund er kunstige gydepladser som Brønderslev Lystfiskeriforening har skaffet økonomi til, og som BLF har stillet mandskab til ved udlægning.
De "**" markerede, er gydebanker lavet af kommunen i forbindelse med implementering af vandrammeplan 1 og 2.

Desuden kontrollerer BLF gydebankernes tilstand og optæller gydninger hvert år. Brønderslev kommune har stillet maskiner ved udlægning til rådighed. Lodsejerne har venligst givet tilladelse til udlægning.

De resterende gydepladser, grøn baggrund, er naturlige gydepladser i vandløbet.

Kortet viser, hvordan gydningen foregår på kunstige og naturlige gydebanker. De kunstige gydebanker er således markeret med en rød fisk og de naturlige gydebanker er markeret ved en grøn fisk.
De små pletter angiver DTU AQUA's bestandsanalyse, for hele Ryå, fra 2015. Klik på pletter og gydebanker for uddybende kommentarer. Farverne angiver den økologiske tilstand, udarbejdet af miljøstyrelsen. De økologiske tilstande blev lavet før bestandsanalysen, hvorfor der ikke altid er overensstemmelse mellem DTU AQUA's vurdering (Af økologisk tilstand for fisk) og miljøstyrelsens, samt der er lavet flere gydebanker.

Grafen viser totalt antal gydninger (rød) og andel af gydninger på naturligt forekomne gydebanker (grøn). Blå linie viser forhold mellem gydninger på naturlige banker og kunstige ditto. Rød og grøn linie viser den gennemsnitlige vækst af optalte gydninger.

Skemaet og kortet viser optællingen af gydninger på både kunstige og de naturlige gydebanker siden 2005. Vi har talt gydninger op siden 1985, men det er fra 2005, at optællingen har været mere systematisk.
Som det ses (link), foregår ca. 2/3 af gydningen på kunstige banker, som BLF har lagt ud. Det ses også, at der er blevet flere og flere gydninger i Ryå end nogensinde før (link). De 488 gydninger i 2015-16 svarer til, at der er blevet gydt 122 l rogn. Ved vores el-fiskeri indvinder vi 12-15 l rogn til at dække vores udsætningsbehov. Med normal rognstørrelse svarer de gydte 122 l rogn til 854.000 stk. yngel. Selvom det er usikkert, hvor stor overlevelsen af de naturlige fisk er, så betyder de mere og mere for vores forbedrede havørredbestand.
Det ses også af skemaet, at gydepladser kan blive ineffektive i en periode, medens høj vandstand kan spule dem rene for sand, hvorfor de igen kan tages i brug. Et godt eksempel er Kjølskegård-stykket.
Det er vigtigt for ørredbestanden, at vi både lægger nyt grus ud, men også, at vi holder gruset ved lige. Det ses i Kibsdals bæk, Skovsgårds bæk og Klavsholms å nedstrøms Hellumvej. Denne form for vandplejearbejde, hvor vi har forbedret ørredernes gydemuligheder, skal fastholdes og gerne intensiveres i fremtiden.

For at øge bækørredbestanden har vi lagt bækørredmoderfisk ind på dambruget siden 2002, men har haft problemer med at få dem til at blive modne, hvorfor de er blevet genudsat sammen med havørrederne i november og begyndelsen af december. I 2015 blev de imidlertid holdt i dambruget til sent i december. Det betød, at der i 2015 blev indvundet 1 l bækørredrogn, og kun 2 moderfisk blev ikke modne. Vi skal nok i fremtiden være mere opmærksomme på bækørredernes sene modning samt skaffe flere bækørredmoderfisk.
Der nu er ved at være så god en bækørredbestand i Ryå, at en større gruppe af vores medlemmer er begyndt at bedriver tørfluefiskeri efter bækørrederne. Tørfluefiskeriet spreder jo fisketrykket bedre end havørredfiskeriet over hele sæsonen og over hele åen, så alene af den grund er det er en god idé at få genindført bækørrederne i vores vandløb.