Landbrugets megen omtale af de sidste års oversvømmelser i Ryå i forbindelse med kraftig nedbør har formået Brønderslev og Jammerbugt Kommuner til at hyre rådgivningsfirmaet Orbicon til i 2017-18 at foretage en gennemgribende opmåling af Ryå´s evne til at aflede vand i forhold til de gældende regulativer.
Der blev i 2012 lavet en tilsvarende opmåling, der viste, at der ikke var mange problemer med vandafledningen, men de seneste meget vandrige år, har skyllet så meget sand ud, eller lagt det på brinkerne med indsnævring af åen til følge, at vandløbet på store strækninger ikke længere overholder vandafledningsevnen eller de vandløbsdimensioner, som regulativet foreskriver. Det betyder, at kommunerne for at overholde lovgivningen og for at undgå erstatningskrav, hvis der sker oversvømmelser, skal iværksætte den nødvendige vedligeholdelse, så regulativerne bliver overholdt.

Nogle steder er der ikke endnu ikke nødvendigt at rense vandløbet op, men det er tæt på, så kommunerne kan beslutte, at her renser man også åen op, for at komme problemer i forkøbet. Der er dog lange strækninger, hvor åen langt overholder kravet til vandafledningen, idet den både er bredere og dybere, end regulativet foreskriver. Her må kommunen ikke oprense større strækninger, idet det vil være at betragte som en ny regulering, hvilket kræver en meget stor og bekostelig godkendelsesprocedure.

Længst nedstrøms i åen 50 m nedenfor Helledigrøftens udløb og ca. 700 m op mod Toftegårds Bro, kan åen ikke overholde regulativet. Det har ikke i skrivende stund været muligt at få bekræftet, at der politisk er taget stilling til, om denne 750 m strækning skal graves op.

Højere oppe i åen har Jammerbugt- og Brønderslev Kommune i fællesskab grundet overskridelse af regulativet i uge 37 sat arbejdet i gang med at grave åen bredere og enkelte steder dybere på en godt 5 km lang strækning fra ca. 500 m nedstrøms Saltum Bro til Hammelmose Bro. Der bliver mest gravet på vestsiden af åen, men nogle steder skal man også graves på østsiden for at få sandbankerne med.

Opgravning nedstrøms Saltum bro.

Opgravning opstrøms Saltum Bro ved grødeoptagspladsen

Åen overskrider tillige regulativet fra Hammelmose Bro og ca. 1000 m opstrøms til den forsvundne træbro ved Howalts Plantage, men man regner med, at den bedre vandafledning på den lange strækning nedstrøms Manna, vil give åen her en stærkere strøm, så den vil kunne uddybe sig selv. Derfor bliver åen i første omgang ikke gravet op her, men man vil se tiden an, da opgravninger er meget dyr at foretage.
Det bliver nu meget spændende at se, hvordan åen i fremtiden på den opgravede strækning, vil kunne aflede vandet, idet åens fald fra Tiende Bækkens udløb og til Limfjorden er 0 cm. Det bliver også interessant at se, om opgravningen blot sender vandet hurtigere ned i åsystemet og dermed forårsager endnu større oversvømmelser end tidligere hernede. Endelig bliver det også spændende at se, om den store sandtransport i åen, i løbet af kort tid, igen vil tilsande hele strækning, så man med disse tiltag sætter en spiral i gang, der med jævne mellemrum bevirker, at opgravningerne skal gentages. Man må dog håbe, at denne opgravning kan afhjælpe nogle af de senere års oversvømmelsesproblemer nedenfor Manna By, og vi håber selvfølgelig, at opgravningen ikke får de katastrofale virkninger for fisk, planter og smådyr i åen, som vi lystfiskere frygter for nuværende. Det er imidlertid svært at se, hvordan åen i fremtiden skal kunne komme til at overholde EU´s vandrammedirektiv om: ”God økologisk tilstand”.

Ryå er også blevet gravet op ca. 100 m nedstrøms Åbro ved Ø. Hjermitslev og op til udløbet af Nørre å. Her var åens vandafledningsevne ikke opfyldt for de små og for middel afstrømninger, medens afledningsevnen for de store afstrømninger lige var overholdt. Her kunne kommunen således selv vælge om man forebyggende ville rense vandløbet op, hvilket man gjorde.

Opgravningen ved Ø. Hjermitslev er næsten kun foretaget som en afretning af brinken.

Selve oprensninger på denne strækning er næsten kun foretaget som en afretning af brinkerne, og bare enkelte steder har man været nødt til at tage sandaflejringer i bunden op.

Fra Ø. Hjermitslev og langt op i Klavsholm å er åen en del bredere og dybere end regulativet foreskriver, så her skal der ikke foretages noget. Denne strækning vil grundet den gode afvanding være bedst til at foretage vandløbsforbedrende tiltag til gavn for miljøet og for at give åen en god økologisk tilstand.

Oppe ved Bjørnebækvej (Ørumvejen) skal Klavsholm å graves af i bunden på en strækning af 750 m på begge sider af broen. Her ligger der for meget sand og mudder. Her tages der ikke noget af brinkerne.

De nye gydebanker ca. 600 m nedstrøms Glinvad Bro i Klavsholm å er blevet for høje som følge af ørredernes gydning. Desuden er de blevet helt sammenkittede af sand, så ørrederne ikke vil kunne gyde her længere. Gruset bliver på en 40 m strækning løftet op og renset for sand, samtidig med, at noget af gydegruset bliver trukket opstrøms, så gydebanken bliver længere og vandløbet igen kan overholde regulativet.

Opstrøms vejen indtil Hjallerup og ovenfor de fine gydebanker ved anlægget i Hjallerup, skal der graves sand væk på en strækning af ca. 100 m. Det kommer ikke til at berøre gydebanken bortset fra sandvandring i opgravningsperioden.

Disse tiltag vil selvfølgelig blive bemærket af foreningens medlemmer, og nogle vil blive kede af, at netop deres favoritfiskepladser bliver gravet op, men kommunerne er jo nødt til at overholde lovene.
Der er desværre kun ét at gøre. Man må prøve at finde nye steder i åen, hvor man i fremtiden kan overliste en fisk.

Jens Andersen.

Link til rapporterne udarbejdet af Orbicon.
Brønderslev kommune
Tværsnitsprofiler
Længdeprofiler

Jammerbugt kommune
Tværsnitsprofiler
Længdeprofiler

Scenarieberegning for Ryå 2017

Oversigtskort over hvor der graves i Ryå 2018.

DTU AQUA har lavet en vejledning til hvordan man konstruerer en gydebanke korrekt.

Brønderslev Kommune har nu fået tilsagn om, at 10 større vandplansprojekter, som BLF har foreslået, er af staten blevet godkendt i flere småbække, og Brønderslev Kommune har netop fået tilsagn om, at pengene er bevilliget til projekterne. Det er så bare med at komme i gang med det fysiske arbejde.

Projekterne går ud på, at rørlægninger, styrt og alt for stejle stryg fjernes, og der udlægges gydegrus og skjulesten ud i bækkene på en samlet strækning af ca. 2400 m. BLF bliver ikke involveret i selve arbejdet, idet forbedringerne som et led i vandplan 1 og 2 er betalt af staten.

Disse vandløbsforbedringer vil komme til at betyde virkelig meget for ørrederne, idet der i de udvalgte bække i.flg. den nye udsætningsplan fra 2015 kun fandtes enkelte ørreder på disse strækninger som følge af spærringer og mangel på gydegrus. Det kommer disse tiltag til at råde bod på.

Der bliver foretaget følgende forbedringer:

1. Bjørnebæk:
• Fjernelse af rørbro opstrøms Bækvej. Udlægning af gydegrus og skjulesten på 40 m.
• Fjernelse af styrt og udlægning af gydegrus og skjulesten på 350 m.

2. Stubdrup Bæk og Svennum bæk:
• Rørlægninger i begge bække fjernes, og der lægges gydegrus og skjulesten ud på en strækning af 407 m i Stubdrup Bæk og på 78 m i Svennum Bæk.

3. Stubdrup Bæk:
• Fjernelse af rørlægning opstrøms Mølholm Bro. Derpå udlægning af gydegrus og skjulesten på 32 m.

4. Mellerupgrøften:
• Fjernelse af 3 rørlægninger opstrøms Risholmvej. Udlægning af grus og skjulesten på 120 m.

5. Røgelhede bæk:
• Udskiftning til passabel rørbro. Udlægning af gydegrus og skjulesten på 56 m

6. Mejerigrøft:
• Fjernelse af rørlægning nedstrøms Vester Hjelmstedvej. Udlægning af gydegrus og skjulesten på 82 m.

7. Stade Bæk:
• Fjernelse af rørlægninger opstrøms Flyvbjergvej. Udlægning af gydegrus og skjulesten på 106 m.

8. Klavsholm Bæk m. tilløb:
• Fjernelse af flere rørlægninger op- og nedstrøms Hellumvej. Udlægning af gydegrus og skjulesten.

9. Klokkerholm Møllebæk:
• Adskillige styrt ved den gamle jernbanedæmning fjernes. Der udlægges gydegrus og skjulesten på 550 m.

10. Hallund Å:
• Sænkning af ”pukkelstryg” opstrøms Ørumvej. Udlægning af gydegrus og skjulesten på en strækning af 600 m.

Når disse tiltag er sat i værk, vil gydepotentialet i disse småbække blive mærkbart forøget, idet spærringer bliver fjernet og fiskene således vil kunne nå op til ovenfor liggende naturlige gydebanker. Desuden bliver der meget gydning på det udlagte gydegrus.
Dette er en god dag for ørrederne i Ryå.

Jens Andersen.

Brønderslev og Jammerbugt kommuner har netop vedtaget et udkast til nyt tillægsregulativ for Ryå.
Forslaget kan ses på: http://www.bronderslev.dk/Service/Nyheder.aspx

Det nye i forslaget er, at der fremover skal skæres grøde 3 gange med terminerne: 15. juli, 15. august og inden d. 1. oktober. Grødeskæringen må tidligst igangsættes 2 uger før disse terminer. Hvis delstrækninger får problemer med for meget grøde eller at grøden forringer miljøkvaliteten i vandløbet, kan der iværksættes en 4. grødeskæring. Grøden skal samles op fra faste grødeopsamlingspladser og efter forhandling med Vej og Park, bliver grødeoptagspladsen ved udløbet af Nørre åen genetableret.
I oktober/november bliver tagrør og stivstænglet vegetation på bredderne slået, idet de kan medvirke til at forhøje vandstanden i åen om vinteren.
De tre skæringer bliver det samme antal, som det har været praksis de senere år. Der har også været foretaget d. 4. skæring på nogle strækninger, hvis det har været nødvendigt. Derfor giver det nye tillægsregulativ ikke anledning til store ændringer for grødeskæringsintervallerne i forhold til tidligere
Grøden skal imidlertid igen slås i slyngede strømrender med varieret bredde og efter Ålborg modellen, hvor strømrenden i hele åen skæres på meget kort tid, og man skærer strømrenden i bund, så der bliver der et så stort sug i vandløbet, at meget sand fjernes.

Konsekvenserne af det nye tillægsregulativ bliver forhåbentlig, at det kan hjælpe landmændene, så der ikke kommer så mange oversvømmelser som tidligere, samtidig med, at den grøde, som trods alt får lov til at stå tilbage, kan fungere som skjul for fisk og smådyr, samtidig med at der kan bevares en artsrigdom af vandplanter i åen.

Onsdag og torsdag d. 25-26. april lagde 4 mand fra BLF og 2 mand fra Brønderslev Kommune knap 200 t gydegrus ud i Kjølskegårds å ved Kjølskegård.
Det blev i alt til 12 store og fine gydebanker, som ørrederne nok skal forstå at udnytte til vinter.

BLF havde skaffet pengene til gruset gennem tilskud fra fisketegnsmidlerne samt tilladelser til udlægningen fra lodsejerne og kommunen.
Brønderslev Kommune købte gruset og fik det transporteret til stedet. Desuden stillede kommunen med 2 mand og de nødvendige maskiner til udlægningen.

Som noget nyt var udlæggervognen forsynet med et langt rør, således at gruset meget nøjagtigt kunne lægges ud på de rigtige steder. Når gruset var kommet ud i åen, blev det endelig lagt på plads af BLF´s folk med river og skovle. Det var i øvrigt ikke særlig hårdt, for strømmen hjalp godt til med anbringelsen.

Gruset lægges nøjagtigt ud fra udlæggervognen.


Når gruset skal lægges ud, er det vigtigt, at det ikke lægges ud som en plan flade. Der skal være nogle ”bakker”, som giver ”opkanter”, hvor vandet løber ind i gruset. Når ørredhunnen afsøger gydebanken, kan den med finnerne mærke, hvor vandet kommer ud af gruset igen, og det er her, hun lægger sine æg. Derfor er det vigtigt, at der på banken er mange steder med opstrømmende vand, således at mange fisk kan gyde der.
Det er også vigtigt, at der er lidt større sten, som ynglen kan gemme sig ved, når de kommer op af gruset. Det er også vigtigt, at der er lavvandede partier, hvor ynglen kan søge skjul i den første tid efter klækningen.

Gydebanke med flere "opkanter".

Som det fremgår af BLF´s hjemmeside under: Vandpleje/ gydestatestik, kan man se, hvor meget den naturlige gydning efterhånden betyder for fiskebestanden i vores vandløb. Derfor er det yderst vigtigt, at vi fastholder udlægningen af gydegrus.
Det er imidlertid blevet svært at finde medlemmer, som kan være med til grusudlægning i dagtimerne på hverdage, hvor kommunens folk jo er på arbejde. For mange af vores ældre, aktive medlemmer er det begyndt at knibe med helbredet. Derfor er det vigtigt, at nye folk med mulighed for at hjælpe til med dette interessante arbejde i dagtimerne melder sig under fanerne.
Man kan melde sig til: Jens Andersen, tlf. 30401407, så kan man komme i betragtning ved næste grusudlægning.

Jens Andersen.

Når de små ørredyngel kommer frem af gydegruset i april måned, er der en meget stor dødelighed
blandt dem. Det skyldes i høj grad, at de er meget territorialhævdende. Når de kan se de andre
yngel, jager de ustandselig med hinanden, hvilket bevirker at rigtig mange af dem går til.

For at undgå at blive jagtet, søger ynglen ind på lavt vand, hvor de søger skjul ved brinker, under
grøde og omkring sten.
Hvis der er helt jævn på en nyetableret gydebanke, kan ynglen se langt, hvorfor de jager hinanden
til døde. Derfor er det vigtigt, at der er mange skjulesten på gydebanken. Her kan der stå yngel på
alle side af skjulestene; så kan de ikke se hinanden, hvorfor de kan stå meget tæt uden at jage
hinanden til døde. Det betyder en gydebanke er meget mere produktiv, når der er mange
skjulesten lagt ud. Desuden er de små yngel ikke så udsatte for at blive ædt af andre fisk og fugle,
når de kan gemme sig mellem stenene.



I forbindelse med de nyudlagte gydebanker ved Kjølskegård, har Brønderslev Kommune fulgt
grusudlægninge op med at lægge ca. 6 kubikmeter skjulesten ud på gydebankerne. Det bliver
fiskene glade for, og det gør BLF også. Desuden forhindrer nogle af stenene, at brinkerne falder i
åen og giver sandvandring.
BLF er meget taknemlige for dette gode initiativ, som kommunen både har lagt arbejdskraft og
økonomi til.